Rulledag lørdag den 24. maj 2014

rullebillede

Så er vi klar med RULLEDAG 2014. Rulledag er en gammel tradition på Elverdalsvej, som mange husker med glæde. Rulledag er dagen, hvor asfalten overtages af rulleskøjter, løbehjul, cykler i alle størrelser, skateboards, flip-flappere – alt uden motor. Havebordene kommer ud på fortovet og vi tager på besøg hos hinanden, får en is, et stykke kage og en sludder, mens ungerne konkurrerer på livet løs, sælger udtjent legetøj og leger. Dagen sluttes af med det legendariske Webertræf, hvor vi griller og spiser sammen. Vi håber, at I har lyst til at være med.

Vejforeningen Elverdalsvej Øst.

 

HVORNÅR

Lørdag 24. maj 2014,  kl. 15-22.

HVOR

ELVERDALSVEJ FRA KRAGELUNDS ALLE TIL L.A. RINGSVEJ (afspærres)

HVEM

Beboere på Elverdalsvej, tilstødende veje og nysgerrige – alle børn, unge, ældre og gamle, som har lyst til at lege på vejen og nyde foråret sammen med naboer.

 

PROGRAM

SKATE KONKURRENCE kl. 14-15

Dette års rulledag byder på skate konkurrence på Lysengs skatebane.

Konkurrencen er for for unge mellem 10-15 år.

For at deltage i konkurrencen skal man møde op kl. 14 ved skatebanen og tilmelde sig. Der vil være små præmier.

RULLE PÅ ELVERDALSVEJ kl. 15-17

Vi spærrer af for trafikken (efter tilladelse fra Aarhus Kommune, Trafik og Veje) og så er der fri leg på kørebanen. Vil der være konkurrencer, boder, is, kager, musik?  Elverdalsvejens beboere pelejer at være opfindsomme, så mon der ikke kommer til at ske noget sjovt? (Hermed en opfordring!)

VINSMAGNING  KL. 15-17

Mads Thorlann fra Elverdalsvej 33 (YouandWine-Højbjerg) præsenterer gode vine til grill og lune sommer aftener. Pris 100 kr. Tilmeld dig inden, så Mads ved, hvor mange propper, han skal trække op. Send en mail til elverdalsvejoest@gmail.com.

WEBER-TRÆF  KL. 18-22

Tag din grill, madkurven og familien under armen, så spiser vi i det fri (nogen der har lyst til at sætte et telt op?)

 

Vi glæder os til en hyggelig eftermiddag/aften.

Vejforeningen Elverdalsvej Øst

 Vi skaber rammerne for Rulledagen – I  skaber aktiviteterne

(Pia Katballe Sørensen, nr 18, Kjeld Thystrup nr 54, Charlotte Danielsen nr. 46a, Pernille Kallehave nr 48).

 Støt op om foreningen  – bliv medlem. Skriv til elverdalsvejoest@gmail.com

 

NB – VI AFLYSER, HVIS VEJRET ER FOR DÅRLIGT. FØLG MED PÅ  http://elverdalsvejoest.org eller på facebook: ”Vejforeningen Elverdalsvej øst”

 

 EFTER AFTALE MED AARHUS KOMMUNE, TRAFIK OG VEJE SPÆRRES ELVERDALSVEJ AF FRA KRAGELUNDS ALLÈ  TIL L.A. RINGSVEJ LØRDAG DEN 24. MAJ 2014 KL. 15-17.

 VI OPFORDRER JER VENLIGST TIL AT LADE BILEN STÅ I DENNE PERIODE OG LADE BØRNENE LEGE PÅ VEJEN – DENNE ENE GANG OM ÅRET.