Nye kræfter i bestyrelsen klar til at fortsætte succesen

Skærmbillede 2014-07-01 kl. 21.21.14

Line Ulsøe Kær, Birgitte Fuglsang, Søren Kloster og Anne Vinther Ratzer er trådt ind i vejforeningens bestyrelse og vil sammen med Charlotte Danielsen og Pernille Kallehave sørge for gang i gaden i det kommende år.

Tak til Pia Katballe, Keld Thystrup, Claus Moldt og Sofie Kraft for deres engagement i bestyrelsen i foreningens første år.

God medlemstilgang men der er plads til flere

Vejforeningen har nu eksisteret i knapt et år og har 30 betalende medlemmer. Enn flot start, men da der er 120 husstande i Elverdalvej Øst, så håber vi da, at der er flere, der har lyst til at bakke op og melde sig ind i foreningen.

Høstfest og Rulledage

Vi har afholdt to arrangementer:

Høstfesten i oktober 2013 med æblepresning, pandekager, suppe og boder og 80-90 glade deltagere. Vi gentager succesen søndag den 5. oktober 2014, så husk at samle æbler.

Rulledagen 24. maj trak mange på gaden – vi var mere end 100, der hyggede og rullede og grillfesten om aftenen var også godt besøgt og super hyggelig. Næste rulledag bliver den 30. maj 2015.

Hvor skal det nye bibliotek i Højbjerg ligge?

Vi har repræsenteret Elverdalsvej i debatten omkring Højbjerg Plads herunder møder med Aarhus Kommune, med Fællesrådet og de øvrige vejforeninger i området. Vi bakker nu op en løsning, der skal få et nyt bibliotek placeret ved Lyseng og forventer, at Aarhus Kommune lægger Højbjerg Plads projektet på hylden efter de massive indsigelser. Vi holder øje og følger op, sammen med de øvrige vejforeninger.

Så alt i alt en rigtig god start på vores nye vejforening.